Un avion sans elle
search
  • Un avion sans elle

Un avion sans elle

109,00 kr.
Inkl. moms Leveringstid 2 - 4 hverdage
Antal
Sidste eksemplar på lager

’Pigen på flyet’ er et stærkt eksempel på, at genrens ’noir’ i disse år, med bl.a. Vargas, Lemaitre, Delrue og Grangé, er kommet flot tilbage til sit fædreland efter lange skiferier i Norge og Sverige samt lidt shopping i København og omegn, Bo Tao Michaëlis ANMELDELSE: 5 HJERTER I POLITIKEN Flamboyant spændende krimi har flere snoninger i intrigen end serpentineveje i Alperne. ’Pigen på flyet’ er en flot fransk krimi, spændende fra første sides flystyrt til sidste sides skud. Under den danske regntid er jeg søgt i læ med Stefan Zweigs biografi om Honoré de Balzac. Zweigs sidste værk er stadigvæk læseværdigt, men meget præget af hans borgerligt gammeldags litteratursyn. Franskmandens psykologiske portrætter af forsømte, forførte og forladte kvinder påskønner østrigeren således højere end de spektakulære plots med klassekamp iklædt kriminelle gevandter. Men i dag ser litteraturvidenskaben ham mere som den første moderne realist med motivkreds om samfundets labyrintiske lovbrud. Hvilket gør Balzac lige så meget til krimiens fader som Poe og Doyle. Ja, faktisk år før disse skrev han om økonomiske forbrydelser i et kapitalistisk samfund, én stor menneskeskabt forseelse (og komedie). Marxister har siden elsket denne adelssnobbede royalist og katolik. Balzac og co. faldt mig ind ved læsningen af Michel Bussis flamboyant spændende krimi, ’Pigen på flyet’, med flere snoninger i intrigen end serpentineveje i Alperne. Apropos bjerge så begynder historien med, at et fly fra Istanbul fatalt støder ind i et sådant. Alle omkommer undtagen et spædbarn, en lille pige. Men hvem er hun? To familier gør krav på hende som deres. Den adelige og rige de Carville fra det mondæne Paris og den fattige og venstreorienterede Vitral fra det proletariske Dieppe. Vi er her i 1980, hvor dna endnu ikke er et bevis. Men en retssag bestemmer, at Vitral skal have barnet, selv om modparten fra overklassen bruger alle de ufine fordele, den altid har benyttet. Farfar og især farmor Carville giver dog ikke op og ansætter en gusten privatdetektiv, som til barnets 18. år for rigtigt mange penge skal forsøge at finde ud af, hvem askepot, nu med navnet Emilie, i virkeligheden er og tilhører. I 1998 brænder tampen, og en morder eller flere er løs. Hemmeligheder kommer for dagen, ugler forlader deres mose. Men ovnen er dog stadigvæk varm af rævekager. Og så er der den komplicerede kærlighed mellem søskende bøjet i flere gradbøjninger. Den romantiske romance med chance for blodskam. ’Pigen på flyet’udkom i 2012 og blev den normanniske forfatter og geografiprofessor Michel Bussis succesfulde gennembrud. Før havde han skrevet forskellige historier fra Normandiet. Her er han født, ikke så langt fra den egn, som gav os en endnu større Balzac-elev, guddommelige Gustave Flaubert. Den del af smukke Frankrig spiller da også en rolle i denne krimi, som dog igen, igen har metropolen Paris som hovedperson på godt og ondt, medrivende farlig og melodramatisk forførisk. Plottet er kanske ikke strikt og stringent som på den anden side af Kanalen, hvor englænderne hellere vil have lov og orden, logik og logistik, hvor fornuft og retfærdighed sejrer til sidst mere på regler og ret end poetisk frihed og forfatterens forsyn som hos de franske. ’Pigen på flyet’ er et stærkt eksempel på, at genrens ’noir’ i disse år, med bl.a. Vargas, Lemaitre, Delrue og Grangé, er kommet flot tilbage til sit fædreland efter lange skiferier i Norge og Sverige samt lidt shopping i København og omegn.
Bussi, Michel
1 Stk.

Specifikke referencer

ean13
9782266233897