Den franske bogcafe – din franske boghandel i Danmark. Franske bøger på fransk og dansk. Skulle du få brug for hjælp, er vi altid klar til at hjælpe.close
Siden barndommen har et spørgsmål hjemsøgt fortælleren. Hvad lavede min far under krigen? Han har aldrig turde spørge for faren er uforudsigelig. Voldelig, en fantast og en lystløgner.
I maj 1987 dækker fortælleren som journalist processen i Lyon mod nazisten Klaus Barbie og falder ved et tilfælde over sin fars sagsakter i et arkiv. 3 år under krigen som kollaboratør. Sagen indeholder forhørsudskriften, processen og domfældelsen, men det er ikke en ondskabsfuld håndlanger, men en opportunistisk vendekåbe, der dukker frem af arkiverne. I stedet er det en skidt knægt, der bærer fem forskellige uniformer på fire år, en firedobbelt desertør fra fire forskellige hære. Modstandsmand den ene dag. Kollaboratør den anden.
Det er ikke én, men to processer, der åbner den maj i 1987. Barbie skal stå til regnskab for sine krigsforbrydelser. Faren skal forklare sine løgne overfor sønnen. Den ene dækket af journalisten. Den anden blotlagt af sønnen af en løgner.
Romanen udgives parallelt medMin fars historieraf samme forfatter. De to romaner er et opgør med dele af Frankrigs historie og ikke mindst et opgør med en mytoman og hustyran af en faderskikkelse. Baseret på Chalandons egen historie.
Sorj Chalandon
Chalandon (1952) er en fransk forfatter og journalist og en af grundlæggerne af dagbladetLibération. Chalandon har modtaget adskillige priser og nomineringer, herunder Prix Médicis, Grand Prix du roman de l'Académie française 2011 og er nomineret tre gange til den prestigiøse Prix Goncourt: 2011 forRetour à Killybegs, 2013 forLe quatrième murog 2021 forEnfant de Salaud(Søn af en løgner).