Le petit Nicolas - T01 (Folio)

I 1977 mistede Frankrig en af sine største tegneserieforfattere nogensinde: René Goscinny. Den opfindsomme galler stod bag striber som 'Asterix', 'Lucky Luke' og 'Iznogood', og han førte pennen med sproglig prægnans, vidende humor og historisk finesse i et utal af album, der stadig begejstrer den dag i dag. Sensation Før han gav sig i kast med tegneserierne, skabte han dog sammen med den parisiske tegner Jean-Jacques Sempé en række illustrerede bøger om den lille skoledreng Nicolas - bedre kendt som Le petit Nicolas. Den sidste bog udkom i 1964, så derfor er det lidt af en sensation, de franske boghandlere i sidste uge kunne sætte på hylden: 636 sider af den lille drengs hverdagseventyr, der ikke tidligere har været udgivet i bogform - og som kun læsere af den regionale søndagsavis Sud-Ouest Dimanche har stiftet bekendtskab med i 1960'erne. Bevidst forenklet fortællestil Det er et varmt og klukkende morsomt gensyn med Nicolas og vennerne. Alceste, evindeligt gnaskende på sine små fedtede chokoladebrød (som han altid gemmer i lommen), Geoffroy med den stenrige far, Agnan, hvis briller ofte redder ham fra en omgang bank, slagsbroderen Eudes og Clotaire, som er den eneste, der står imellem Nicolas og pladsen som klassens dårligste til aritmetik ... og selvfølgelig den pralende nabo Monsieur Blédurt, der altid er klar til kævl med Nicolas' far. Og Goscinnys historier går som vanligt i spænd med Sempés enkle og stilfærdige streg. Goscinny turnerer behændigt den bevidst forenklede fortællestil og mundrette talesprog, der præcist rammer en 7-8-årig drengs verbale formåen. Hans stilistiske fortællekneb gør Le Petit Nicolas' eventyr eminente til undervisningsbrug i gymnasiefransk, hvorfra mange sikkert kender ham. 1960'er-nostalgi De korte historiers underspillede humor og lune parisergemyt passer samtidig ind i den bølge af 1960'er-nostalgi, der for tiden skyller ind over Frankrig. Se f.eks., hvad Goscinny kan få ud af en søndag før tv, når det regner, og Nicolas' far sætter ham til at løse kryds og tværs for at få ro til at læse sin bog: »Fransk kejser, der blev besejret ved Waterloo, på otte bogstaver«.