Breve fra Vestre Fængsel

Den franske forfatter Louis-Ferdinand Céline (1894-1961) sad i Vestre Fængsel mellem 1945 og 1947. Han var flygtet til Danmark, efter de allieredes landgang i 1944, fordi han havde skrevet en række antisemitiske skrifter i 1930’erne og måtte forvente repressalier efter krigen. I Danmark havde han ifølge legenden gravet en masse guld ned, og sammen med sin kone Lucette og sin kat Bébert halsede han altså op mod nord igennem et apokalyptisk udbombet Tyskland. I Danmark blev Céline anholdt og sat i Vestre Fængsel, efter at den danske presse havde afsløret, at den ’store franske nazist’ befandt sig i København. Her sad han og filede sine blyanter ned i udleverede kladdehefter, mens hans advokat Thorvald Mikkelsen baksede med de danske og franske myndigheder for at undgå udlevering og retsforfølgelse. Antipyrine udgiver nu et udvalg af Célines breve fra Vestre Fængsel. Det er sansevilde tekster, som bølger mellem blindt raseri og mild hjemve, præcise pileskud og forstillet klynk. Célines breve suser af sted mod især konen Lucette, men også en lang række advokater, venner og fjender rundt om ude i friheden. De er hans eneste kommunikation med omverdenen, når fraregnes den maniske bladren i forældede magasiner og de sparsomme besøg fra kone, kat og advokat. Som sådan er de også et blik ind i et kompliceret maskinrum. Her skabes Célines skrift under stadige omskrivninger, myter spindes for øjnene af os, fremtidens bøger opstår, vokser, vrider sig. Alt sammen i den intense og ruskende stil, man kun finder hos Céline.